Videnskabelige navne – Københavns Universitet

Allearter.dk > Om Allearter.dk > Navngivning > Videnskabelige navne

Videnskabelige navne

Brugen af videnskabelige navne følger svenskeren Carl von Linnés såkaldte binomiale nomenklatur. Det betyder, at samtlige beskrevne organismer udstyres med et toleddet latinsk navn bestående af hhv. slægtsnavn og artsnavn.

Efter artsnavnet tilføjes navnet på den person, der har navngivet pågældende art første gang (autoren).

I zoologisk navngivning er der desuden tradition for at tilføje årstallet for beskrivelsen. Hvis slægtsnavnet ændres eller arten flyttes til en anden slægt end den oprindelige, angives autor og årstal i parentes.
Eksempel. Gråspurv: Passer domesticus (Linnaeus, 1758).

I botanisk navngivning, der gælder for både planter og svampe, angives både den oprindelige autor (i parantes) og den gældende autor.
Eksempel. Almindelig mjødurt: Filipendula ulmaria (L.) Maxim.

Navne på slægter, arter og underarter skrives med kursiv, og alt på artsniveau og derover skrives med stort begyndelsesbogstav.

Ofte benyttes forkortelser for de mest kendte autorer, f.eks. "L." for Linné (Linnaeus på latin). I nyere zoologisk navngivning er der dog tradition for at skrive det fulde navn.

Enhver beskreven art er baseret på en typebeskrivelse og i nyere tid desuden et typeeksemplar, så man altid kan gå tilbage og se lige nøjagtig det individ, der har dannet grundlag for artsbeskrivelsen.

Hvor der er tale om f.eks. en underart eller en varietet føjes endnu et navn til (trinomial nomenklatur).
Hybrider angives med et "x" i mellem de to forældrearter eller alternativt med et selvstændigt navn indledt med et "x".

De internationale regler for hhv. botanisk og zoologisk navngivning varetages af hhv.
International Code of Botanical Nomenclature (ICBN)
International Commission of Zoological Nomenclature (ICZN)

Læs mere her:

Skipper, L. 2017. Allearter.dk - Status 2016. Oversigt over dansk biodiversitet. DanBIF - Danish Biodiversity Information Facility