Karplanter (Tracheophyta) – Københavns Universitet

Allearter.dk > Artsgrupper > Planter > Karplanter

Karplanter (Tracheophyta)

Artsliste

Se artsgruppen i søgefunktionen.

Introduktion

(16.05.2019) Karplanter omfatter frøplanter (Spermatophyta) og karsporeplanter (Pteridophyta). Frøplanterne er langt den største gruppe og inddeles i dækfrøede (Magnoliophyta) og nøgenfrøede (Pinophyta). Dækfrøede inddeles atter i enkimbladede (Liliopsida) og tokimbladede (Magnoliopsida). Karsporeplanter er en lille gruppe, der rummer bregner (Pteropsida), padderokker (Sphenopsida) og ulvefødder (Lycopsida). Karplanter i fællesskab med mosser og visse grupper af alger (bl.a. grøn- og rødalger) udgør planteriget.

Den højere systematik blandt karplanterne har været udsat for markante ændringer de seneste år, og den benyttede klassifikation afviger stærkt fra kilde til kilde. Indtil videre benyttes ovennævnte traditionelle og ”gammeldags” inddeling på Allearter.dk.

Antallet af danske plantearter er en særdeles vanskelig størrelse, som det vil fremgå af det følgende.

Antallet af hjemmehørende karplantearter i Danmark vurderes i Buchwald et al. (2013) til at ligge mellem 1.265 og 1.307 arter. Antallet varierer imidlertid markant mellem de forskellige kilder. Buchwald et al. angiver således et spænd fra ca. 1.000-1.500 arter i de vigtigste danske floraer. Denne forskel beror næsten alene på definitionen af danske arter, da den reelle tilgang af nye arter er meget begrænset.

I atlasundersøgelsen af danske karplanter, foretaget i perioden 1992-2011 (med enkelte senere tilføjelser) og publiceret i form af trebindsværket ”Atlas Flora Danica” (Hartvig & Vestergaard (red.), 2015), opgives antallet af hjemmehørende arter fundet i atlasperioden til 1.089 (plus 90 muligvis hjemmehørende arter). Hertil kommer en række arter, der ikke er fundet i regi af atlasprojektet.

Oven i de hjemmehørende arter kommer en meget stor andel af introducerede arter. Antallet af disse - såvel indførte som indslæbte - udgør en langt større procentdel end for nogen anden artsgruppe. En del af disse betragtes som bofaste (=etablerede) og bør regnes med som danske. Det er imidlertid meget vanskeligt entydigt at afgøre, hvornår en plante bør regnes som dansk.

I Atlas Flora Danica er der af introducerede arter registreret 441 bofaste arter. Yderligere 707 arter kategoriseres som ikke-bofaste. Hertil kommer adskillige bofaste introducerede arter, der ikke er registreret i Atlas Flora Danica.

I ovennævnte antalsangivelser indgår imidlertid ikke de såkaldte apomiktiske småarter, der udgør en helt speciel problemstilling blandt karplanterne. De navngives som ”rigtige arter” med et toleddet videnskabeligt navn bestående af et slægts- og et artsnavn og er med til at forvirre billedet yderligere. Ved apomiksis forstås plantearter, der normalt danner modne frugter uden bestøvning, hvilket fører til, at afkommet er genetisk identisk med moderplanten. I sjældne tilfælde optræder normal kønnet formering imidlertid, hvilket kan føre til mindre, men karakteristiske afvigelser - og dannelse af nye småarter.

Apomiksis optræder i flere familier - især kurvplantefamilien (Asteraceae) og rosenfamilien (Rosaceae). Apomiktiske småarter i disse familier er i Danmark primært repræsenteret ved slægterne mælkebøtte (Taraxacum) og høgeurt (Hieraceum) samt brombær (Rubus) - i alt med hele 590 arter (hhv. 401, 92 og 97 arter) i følge Atlas Flora Danica.

Apomiksis forekommer også i flere andre slægter - bl.a. løvefod (Alchemilla). Herudover skal nævnes samlearten nyrebladet ranunkel (Ranunculus auricomus agg.). Karlsson (2014) opremser 494 nordiske småarter af sidstnævnte artskompleks, men i Danmark er det endnu ikke udredt, og blot ”hovedarten” optræder i de danske floraer. For en uddybning af emnet apomiksis henvises til Flora og Fauna (2003).

Ud over det høje antal af introducerede arter blandt karplanterne, opereres der også med infraspecifikke taxa i langt højere grad end for andre artsgrupper. Det gælder såvel underarter, varieteter og former som kultivarer (dyrkede former). I Atlas Flora Danica er der registreret i alt 386 infraspecifikke taxa, hvoraf 233 regnes som bofaste - og af disse regnes ca. halvdelen, 127, som hjemmehørende. For adskillige taxa er der uenighed om, hvorvidt der er tale om en selvstændig art eller et infraspecifikt taxon.

Oven i de ovennævnte kategorier kommer hybrider - repræsenteret med 218 i Atlas Flora Danica, hvoraf de 174 regnes som hjemmehørende.

Artslisten på Allearter.dk rummer ved seneste opdatering af denne tekst 4.371 arter, hvoraf 2.170 regnes som danske - et tal, der skal tages med et MEGET stort forbehold - jf. ovenstående. Hertil kommer mange hundrede infraspecifikke taxa, hybrider m.fl.

På nær en række indslæbte arter og mange af de apomiktiske småarter er så godt som alle danske arter forsynet med et dansk navn (i alt 1.960 arter = 90 %). I de forskellige floraer ses dog ofte eksempler på arter, der optræder med to eller flere underarter, hvor underarterne har dansk navn men ikke arten. Omvendt er mange arter forsynet med flere danske navne, der veksler fra flora til flora. På baggrund af disse og andre uoverensstemmelser, nedsatte Dansk Botanisk Forening i 2012 et navneudvalg, der har til formål at udarbejde et sæt anbefalede plantenavne samt generelle retningslinjer for dansk navngivning af karplanter.

Langt den overvejende del af de danske karplanter er terrestriske. Ca. 160 arter indgår i ”Danske vandplanter” (Moeslund (red.), 1990). Nogle få af disse lever i brak- eller saltvand - resten i ferskvand. Disse arter omfatter dog også former af visse sump- eller landplanter, der hyppigt vokser på oversvømmet bund.

Enkelte arter optræder som helsnyltere eller halvsnyltere. Af helsnyltere har vi i Danmark skælrod (Lathraea squamaria) samt en række gyvelkvælerarter (Orobanche). Af halvsnyltere har vi mistelten (Viscum album), arter af silke (Cuscuta) samt en række slægter, der tidligere blev placeret i maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae), men som nu placeres i gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae) - bl.a. kohvede (Melampyrum), skjaller (Rhinanthus) og øjentrøst (Euphrasia). Halvsnyltere har i modsætning til helsnyltere grønkorn, men kan ikke overleve uden næringstilskud fra andre planter.

Artslisten på Allearter.dk bygger på en meget omfattende liste udarbejdet af Peter Wind gennem mere end 20 år (seneste version 22.02.2018). Artslisten omfatter bl.a. taxa angivet i Atlas Flora Danica (Hartvig & Vestergaard (red.) 2015; Atlas Flora Danica på GBIF), oversigten over hjemmehørende arter i Buchwald et al. (2013), taxa medtaget i NOBANIS' database over introducerede arter (2017) samt Den Danske Rødliste (2010). En specifik opdatering af mælkebøtter (Taraxacum) er foretaget af Øllgaard (2019). 

Nomenklatur og systematik følger langt overvejende Karlsson (2014). De danske navne er pt. et sammensurium af navne fra flere af de ovennævnte kilder, men vil på et senere tidspunkt blive opdateret jf. beslutningerne i Dansk Botanisk Forenings Navneudvalg. Udvalgets arbejde forventes færdigt i 2019.

Klassifikation

 Kategori Videnskabeligt navn Dansk navn
 Rige Plantae Planteriget
 Rækker 1. Magnoliophyta 1. Dækfrøede
2. Pinophyta 2. Nøgenfrøede
3. Pteridophyta 3. Karsporeplanter

Historisk oversigt

Adskillige danske floraer er udarbejdet gennem tiderne. Hertil kommer værker, der omhandler enkelte systematiske eller økologiske grupper, f.eks. orkideer, karsporeplanter, starer og vandplanter.

Med få års mellemrum sendes der en ny illustreret håndbog over den danske flora på markedet. Typisk rummer de dog kun et udpluk af den danske flora. En undtagelse er "Den store nordiske flora" (Mossberg et al., 1994) og især den stærkt udvidede opfølger til denne, "Den nye nordiske flora" (Mossberg & Stenberg, 2005; 2014), der dækker samtlige naturlige, såvel som introducerede, naturaliserede arter i Norden. Også "Danmarks vilde planter, bind 1-3" (Christiansen, 1970) fortjener at blive nævnt.

Floraer

  • I 1850 og 1851 udkom den første danske flora, udgivet af J. Lange. Den udkom i fire udgaver, den sidste i perioden 1886-88.
  • I 1860 udkom "Vejledning i den danske flora", af E. Rostrup, den første af i alt hele 20 udgaver af "Rostrups flora". Forskellige forfattere bearbejdede bogen gennem årene, senest A. Hansen i 1973 (Rostrup, Jørgensen & Hansen).
  • I 1890 blev den første af i alt syv udgaver af "Dansk ekskursionsflora" udgivet, af C. Raunkiær. Den senest udgave udkom i 1950, revideret af K. Wiinstedt.
  • I 1981 blev "Dansk feltflora" publiceret. Den udkom i 11 oplag, med enkelte små ændringer (Hansen).
  • I 2006 udkom "Dansk flora" (Frederiksen et al.). I 2012 udkom den i 2. udgave (Frederiksen et al.).

For en mere udførlig oversigt over de udgivne floraer, se hjemmesiden bag "Dansk flora".

Kortlægning

  • I perioden 1931-1980 publiceredes en række afhandlinger om planternes udbredelse - den såkaldte Topografisk-Botaniske-Undersøgelse.
  • Ovennævnte TBU-afhandlinger afsluttedes i 1989 med en bog med de mere generelle resultater af undersøgelsen samt udbredelseskort m.v. (Vestergaard & Hansen).
  • I perioden 1992-2011 har Dansk Botanisk Forening gennemført et atlasprojekt, Atlas Flora Danica, med det formål at kortlægge den danske flora. Resultater fra undersøgelsen er publiceret i bogværket af samme navn (Hartvig & Vestergaard (red.), 2015).

Generelle referencer

  • Buchwald, E., P. Wind, H.H. Bruun, P.F. Møller, R. Ejrnæs & H.E. Svart. 2013. Hvilke planter er hjemmehørende i Danmark? Flora og Fauna 118(3-4): 73-118.
  • Christiansen, M.S. 1970. Danmarks vilde planter, bind 1-3. København.
  • Flora og Fauna. 2003. Apomikter. Flora og Fauna 109(2). http://jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna2003-2.pdf
  • Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2006. Dansk flora. 1. udgave. Gyldendal. København.
  • Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2012. Dansk flora. 2. udgave. Gyldendal. København.
  • Hansen, K. (red.). 1981. Dansk feltflora, 1. udgave. København.
  • Hartvig, P & P. Vestergaard (red.). 2015. Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København.
  • Karlsson, T. 2014. Checklista över Nordens kärlväxter - version 2014-07-05. http://www.euphrasia.nu/checklista/
  • Lange, J. 1850-51. Håndbog i den danske flora. 1. udg. København.
  • Lange, J. 1886-88. Håndbog i den danske flora. 4. udg. København
  • Moeslund, B. (red.). 1990. Danske vandplanter. Miljønyt nr. 2, 1990. Miljøstyrelsen. Danmarks Miljøundersøgelser.
  • Mossberg, B., L. Stenberg & S. Ericsson. 1994. Den store nordiske flora (oversat af J. Feilberg & B. Løjtnant). Gads forlag. København.
  • Mossberg, B. & L. Stenberg. 2005. Den nye nordiske flora, 1. udgave (oversat af J. Feilberg). Gyldendal. København.
  • Mossberg, B. & L. Stenberg. 2014. Den nye nordiske flora, 2. udgave (oversat af J. Feilberg). Gyldendal. København.
  • NOBANIS. 2017. Ikke-hjemmehørende arter. Miljøstyrelsen. Ver. 19-10-2017 (excel-fil).
  • Raunkiær, C. 1890. Dansk ekskursionsflora, 1. udgave. København.
  • Raunkiær, C. & K. Wiinstedt. 1950. Dansk ekskursionsflora, 7. udgave. København.
  • Rostrup, E. 1860. Vejledning i den danske flora, 1. udgave. København.
  • Rostrup, E., C.A. Jørgensen & A. Hansen. 1973. Den danske flora, 20. udgave. København.
  • Vestergaard, P. & K. Hansen (red.). 1989. Distribution of vascular plants in Denmark. Opera Botanica, bd. 96: 1-162.
  • Wind, P. 2018. Dansk plantetaxonliste. Version 22-02-2018. Upubl.
  • Øllgaard, H. 2019. Oversigt over danske mælkebøtter. Version 05-05-2019. Upubl.

Artsspecifikke referencer i databasen