Regnorme (Lumbricidae)
Artsliste
Se artsgruppen i søgefunktionen.
Introduktion
(31.05.2018) 22 arter af regnorme kan betragtes som danske. Hertil kommer nogle få arter, som er indslæbt eller indført.
Regnorme hører til rækken ledorme (Annelida), hvor de blot udgør én familie blandt sadelormene. Bemærk, at regnorme indgår i artsgruppen ledorme.
Regnormene er i modsætning til de øvrige sadelorme (enkytræer, slamrørsorme m.fl.) godt undersøgt i Danmark.
18 arter (82 %) har dansk navn.
Artslisten følger Clausen (1993) med enkelte tilføjelser/ændringer. Nomenklatur og systematik følger primært PESI (2015). De danske navne følger Andersen (1997).
Klassifikation
Kategori | Videnskabeligt navn | Dansk navn |
Rige | Animalia | Dyreriget |
Række | Annelida | Ledorme |
Klasse | Clitellata | Sadelorme |
Orden | Haplotaxida | |
Familie | Lumbricidae | Regnorme |
Historisk oversigt
- I 1993 udkom et bind om danske regnorme i serien Danmarks Fauna (Clausen).
- Fire år efter, i 1997, blev de danske regnorme behandlet i et hæfte i tidsskriftet Natur og Museum (Andersen).
Generelle referencer
- Andersen, C. 1997. Regnorme. Natur og Museum 36 (4).
- Clausen, M.W. 1993. Regnorme. Danmarks Fauna, bd. 84.
Brandorm

Brandorm (Eisenia fetida) er en af de almindeligste danske regnormearter og kan bl.a. findes i store mængder i kompostbunker, hvilket har ført til, at arten også hyppigt kaldes kompostorm. Foto: Ole Andersen