Hvor mange arter i DK? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Allearter.dk > Om Allearter.dk > Hvor mange arter i DK?

Hvor mange arter findes i Danmark?

Et forsigtigt bud vil lyde på 35-40.000 arter, men spørgsmålet er umuligt at svare blot tilnærmelsesvis præcist på. Se eksempler på hvorfor i listen nederst på siden.

Nogle artsgruppers forekomst i Danmark er godt kendt, men i andre tilfælde er vores viden stadig meget ufuldstændig.

Selv om vi havde kendskab til samtlige forekommende arter, ville det stadig være umuligt at svare blot nogenlunde præcist på spørgsmålet, da svaret afhænger af en række definitioner og kriterier, som vi aldrig vil kunne nå til fuld enighed om på tværs af de mange forskelligartede artsgrupper.

Dansk eller ikke dansk?

På Allearter.dk skelnes mellem "danske" og "ikke danske" arter, kategoriseret som hhv. "accepteret" og "ikke accepteret". En sådan inddeling vil imidlertid i sagens natur altid være subjektiv, da den beror på en række skøn, valg, traditioner m.v.

Som udgangspunkt følges ekspertvurderinger og/eller traditioner. Hvor der ikke findes tilstrækkelig ekspertise eller viden, følges de overordnede kriterier for Allearter.dk (se oplæg om kriterier og kategorier).

Så vidt muligt medtages alle "danske" arter på Allearter.dk. "Ikke danske" arter medtages efter tid, behov og relevans.

På sigt er det håbet, at inddele arterne i en række kategorier (jf. ovennævnte oplæg).

I listerne nedenfor ses en række eksempler på arter fra "grænselandet".

Eksempler på ACCEPTEREDE arter

  • Pragtfregatfugl (Fregata magnificens) kendes i Danmark kun fra et dødt individ, der blev fundet i Vestjylland i 1968.
  • Monark-sommerfuglen (Danaus plexippus), kendes kun fra nogle vingestumper fundet i en vindueskarm i et sommerhus i Thy.
  • Ruren Coronula reginae (krebsdyr) er kun fundet som "blind passager" på en pukkelhval.
  • Vaskebjørn (Procyon lotor). Indført fra USA til Hessen i Tyskland i 1934, hvorfra den har bredt sig til store dele af Tyskland. Arten er truffet mange gange i Danmark, men det er ikke endeligt bevist, at det drejer sig om strejfere fra denne udsætning, da den af og til undslipper fra fangenskab.
  • Fasanen (Phasianus colchicus) blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet fra Asien.
  • Sibirisk jordegern (Tamias sibiricus) har været kendt fra en bestand ved Furesøen siden begyndelsen af 1990'erne, på grundlag af undslupne eller udsatte dyr.
  • Bæveren (Castor fiber) uddøde for ca. 2.500 år siden, men er blevet genudsat i den danske natur.
  • Flere størarter (Acipenser spp.) er i de seneste år fundet i de danske farvande, men regnes for at være undslupne dambrugsfisk fra Østeuropa.
  • Balkanlatterfrø (Pelophylax kurtmuelleri) er indført og udsat i Fælledparken i København, hvor den har haft en bestand i en del år.
  • Rosenbrystet kernebider (Pheucticus ludovicianus) kendes kun fra et enkelt fund af en tillidsfuld fugl i en have i Esbjerg.
  • Æskulapsnogen (Zamenis longissimus) kendes fra 3 danske fund, det sidste sikre i 1863, men er muligvis fundet frem til år 1910.

Eksempler på IKKE ACCEPTEREDE arter

  • Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) regnes normalt for at være uddød i Danmark ved overgangen mellem bronzealderen og jernalderen. I de senere år, har man imidlertid fundet flere individer i Midtjylland, der har skabt spekulationer om, hvorvidt der er tale om en reliktbestand. DNA-analyser har dog tilsyneladende vist, at der er tale om udsatte individer.
  • Guppy (Poecilia reticulata) er fundet ynglende i et par søer ved Hjørring, hvor den kunne overleve pga. udledning af kølevand fra en nærliggende fabrik.
  • Sneharen (Lepus timidus) var almindelig i Danmark efter istiden, men uddøde for flere årtusinder siden. I midten af 1800-tallet blev den observeret et par gange. Muligvis er den kommet til landet over isen fra Sverige, men det kan også dreje sig om undslupne dyr.
  • Ægte daddelpalme (Phoenix dactylifera) ses en sjælden gang imellem på lossepladser, hvor de spirer fra frø. De dør imidlertid, når kulden sætter ind.
  • Sort markfårekylling (Gryllus bimaculatus) er kendt som foderdyr til bl.a. terrariedyr. I de senere år er den blevet fundet gentagne gange i naturen på en lokalitet ved Tisvilde.
  • Snæbel har tidligere været betragtet som en selvstændig art (Coregonus oxyrinchus), men betragtes nu af de fleste som tilhørende arten helt (Coregonus lavaretus).
  • Nordkaper (Eubalaena glacialis) er observeret i den vestlige Østersø i såvel svensk som tyske farvand og har med al sandsynlighed passeret gennem dansk territorium.
  • Enkelte myrearter (Formicidae spp.) er kun etableret i opvarmede væksthuse og zoologiske haver.

Hvor mange arter findes i Danmark ? Eksempler på hvorfor det er så vanskeligt et spørgsmål at besvare

  • Hvad lægges der i ordet findes? Er det antallet af kendte arter, nulevende arter, veldokumenterede arter eller reelt forekommende arter?
  • Hvor trækker vi grænserne for Danmark? Og bør Grønland og Færøerne regnes med, eftersom de en del af Kongeriget Danmark?
  • Skal alle organismer regnes med - også encellede organismer såsom amøber og bakterier?
  • Menes der reelt arter - eller skal underarter, varieteter m.v. også tælles med?
  • Nye arter konstateres hele tiden, mens andre uddør. Artsantallet er konstant i bevægelse.
  • Skal uddøde dyr regnes med - og i så fald, hvor langt skal vi gå tilbage? Skal urfuglen, ulven og gejrfuglen med. Og hvad med mammutten og uldnæsehornet - og arter, der kun kendes som fossiler?
  • Arter, der ikke er kommet til landet ved egen hjælp, men som tilfældige gæster ved passiv spredning i form af blæst eller havstrømme - eller som blinde passagerer på andre arter. Hvad med dem?
  • Skal tilfældigt indslæbte arter medtages? Og hvis det kun gælder for etablerede arter, er det så nok med blot en enkelt lille bestand - og hvor lang tid, skal der til før en art er etableret?
  • Hvad med arter, der er introduceret til vore nabolande, men som er kommet til Danmark ved egen hjælp?
  • Hvornår er en art tilstrækkeligt dokumenteret til, at den bør optages på listen. En publicering i trykte eller online-medier er langt fra en garanti for at det er korrekt.
  • Visse grupper er de rene sorte huller og vores viden om disse er meget mangelfuld. F.eks. er det ikke utænkeligt, at Danmark rummer flere tusinde arter af rundorme, der endnu ikke er konstateret (endsige beskrevet)!
  • Mange arter har vist sig, og andre vil vise sig, blot at være synonymer af andre arter.
  • Af og til splittes arter - eller underarter, former m.v. ophøjes til arter.
  • Mælkebøtter, brombær, høgeurter m.fl. rummer en lang række såkaldte apomiktiske småarter, der ikke er "rigtige" arter. Skal de med?
  • Ofte er der uenighed om artsbegrebet og dermed artsantallet i en given gruppe. Nogle har et snævert artsbegreb ("spredere"), andre et mere bredt artsbegreb ("samlere"). Hvem har ret?
  • Parasitter, som vi bringer med os hjem fra den store verden - skal de regnes med?
  • Hvad med undslupne fangenskabsdyr og kæledyr?
  • Mange haveplanter smides i skovkanten, hvor de kan leve i mange år. Hvornår kan de betragtes som danske?
  • Mange steder står planter som relikter fra såvel gamle klostre o.lign. som fra nedlagte husmandssteder og andre nyere bosættelser. Er de danske?
  • Af og til driver døde dyr eller alger i land ved danske kyster. Skal de med? Og i så fald kun hvis de må formodes at have været i live på dansk territorium?
  • På de danske naturhistoriske museer står i størrelsesordenen 1.200 arter af snyltehvepsefamilien Braconidae. En stor del af disse er imidlertid kun bestemt til slægt.
  • Nogle få arter er registreret i Danmark, men er endnu ikke beskrevet og navngivet (f.eks. massemejer og korsetdyr).
  • Hvad med introducerede arter, der kun findes i botaniske væksthuse?
  • Flere arter benyttes til biologisk bekæmpelse, men kan kun overleve i drivhuse. Bør de være på listen?