Ny sorthveps - ikke blot for Danmark, men for videnskaben – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Allearter.dk > Højrebokse - generelle > Notitser > Ny sorthveps - ikke bl...

09. september 2011

Ny sorthveps - ikke blot for Danmark, men for videnskaben

Nye arter for Danmark vælter konstant ind over os, men arter, der også er nye for videnskaben hører til sjældenhederne. Der er dog ingen tvivl om, at potentialet er der, hvis man dykker ned i oversete og vanskelige artsgrupper.

En af de få grupper, hvor der rent faktisk beskrives nye arter for videnskaben på grundlag af danske dyr, er sorthvepse - årevinger tilhørende overfamilierne Proctotrupoidea og Platygastroidea.

I 2009 udarbejdede Peter Neerup Buhl en opdateret liste over disse hvepse til allearter.dk. Denne liste rummede over 50 nye arter til listen, hvoraf godt to-tredje-dele er nybeskrevet for videnskaben af netop Buhl! En del af disse var nybestemt på grundlag af danske dyr.

Nu er fundet af endnu en dansk art, ny for videnskaben, publiceret. Det drejer sig om arten Platygaster cirsiicola. Beskrivelsen er lavet på grundlag af indsamlinger fra Læsø i 2010, hvor flere eksemplarer blev fundet på blomstrende ager-tidsel (Cirsium vulgare).

Med denne art omfatter allearter.dk hele 120 danske arter af slægten Platygaster - og mindst én mere er i vente.

Referencer

Buhl, P.N. & J. Jørgensen. 2011. Host records for five species of Platygastrinae (Hymenoptera, Platygastridae), among them Platygaster cirsiicola sp. nov., with notes on bionomics and taxonomy. Entomologiske Meddelelser 79: 57-64.