Karplanter (Tracheophyta) – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Allearter.dk > Artsgrupper > Planter > Karplanter

Karplanter (Tracheophyta)

Artsliste

Se artsgruppen i søgefunktionen.

Introduktion

(01.05.2017) Karplanter omfatter frøplanter (Spermatophyta) og karsporeplanter (Pteridophyta). Frøplanterne er langt den største gruppe og inddeles i dækfrøede (Magnoliophyta) og nøgenfrøede (Pinophyta). Dækfrøede inddeles atter i enkimbladede (Liliopsida) og tokimbladede (Magnoliopsida). Karplanter i fællesskab med mosser og visse grupper af alger (bl.a. grøn- og rødalger) udgør planteriget.

Karsporeplanter er en lille gruppe, der primært rummer bregner (Pteropsida), padderokker (Sphenopsida) og ulvefødder (Lycopsida). Den højere systematik blandt karplanterne har været udsat for markante ændringer de seneste år, og den benyttede klassifikation afviger stærkt fra kilde til kilde. Indtil videre benyttes ovennævnte traditionelle og ”gammeldags” inddeling på Allearter.dk.

Antallet af danske plantearter er en særdeles vanskelig størrelse, som det vil fremgå af det følgende.

Antallet af hjemmehørende karplantearter i Danmark vurderes i Buchwald et al. (2013) til at ligge mellem 1.265 og 1.307 arter. Antallet varierer imidlertid markant mellem de forskellige kilder. Buchwald et al. angiver således et spænd fra ca. 1.000-1.500 arter i de vigtigste danske floraer. Denne forskel beror næsten alene på definitionen af danske arter, da den reelle tilgang af nye arter meget begrænset.

I den nyligt afsluttede atlasundersøgelse af danske karplanter, foretaget i perioden 1992-2011 (med enkelte senere tilføjelser), og publiceret i form af trebindsværket ”Atlas Flora Danica” (Hartvig & Vestergaard (red.), 2015), opgives antallet af hjemmehørende arter fundet i atlasperioden til 1.089 (plus 90 muligvis hjemmehørende arter). Hertil kommer en række arter, der ikke er fundet i regi af atlasprojektet.

Oven i de hjemmehørende arter kommer en meget stor andel af introducerede arter. Antallet af disse - såvel indførte som indslæbte - udgør en langt større procentdel end for nogen anden artsgruppe. En del af disse betragtes som bofaste (=etablerede) og bør regnes med som danske. Det er imidlertid meget vanskeligt entydigt at afgøre, hvornår en plante bør regnes som dansk.

I Atlas Flora Danica er der registreret 441 bofaste arter. Yderligere 707 arter kategoriseret som ikke-bofaste. Hertil kommer adskillige bofaste introducerede arter, der ikke er registreret i Atlas Flora Danica.

I ovennævnte antalsangivelser indgår imidlertid ikke de såkaldte apomiktiske småarter, der udgør en helt speciel problemstilling blandt karplanterne. De navngives som ”rigtige arter” med et toleddet videnskabeligt navn bestående af et slægts- og et artsnavn og er med til at forvirre billedet yderligere. Ved apomiksis forstås plantearter, der danner modne frugter uden bestøvning. Eftersom afkommet er genetisk identisk med moderplanten, er variationerne ofte meget små - men til gengæld mere konstante end hos arter med normal kønnet formering.

Apomiksis optræder i flere familier, bl.a. i kurvplantefamilien (Asteraceae) og rosenfamilien (Rosaceae). De er i Danmark primært repræsenteret i slægterne mælkebøtte (Taraxacum) og høgeurt (Hieraceum) samt brombær (Rubus) i alt med hele 590 arter (hhv. 401, 92 og 97 arter) i følge Atlas Flora Danica.

Apomiksis forekommer også i flere andre slægter - bl.a. løvefod (Alchemilla). Herud over skal nævnes samlearten nyrebladet ranunkel (Ranunculus auricomus agg.). Karlsson (2014) opremser 494 nordiske småarter af dette artskompleks, men i Danmark er det endnu ikke udredt, og blot ”hovedarten” optræder i de danske floraer. For en uddybning af emnet apomikter henvises til Flora og Fauna (2003).

Ud over det høje antal af introducerede arter blandt karplanterne, opereres der også med infraspecifikke taksa i langt højere grad end for andre artsgrupper. Det gælder såvel underarter, varieteter og former som kultivarer (dyrkede former). I Atlas Flora Danica er der registreret i alt 386 infraspecifikke taksa, hvoraf 233 regnes som bofaste - og af disse regnes ca. halvdelen, 127, som hjemmehørende. For adskillige taksa er der uenighed om, hvorvidt der er tale om en selvstændig art eller et infraspecifikt takson.

Oven i de ovennævnte kategorier kommer hybrider - repræsenteret med 218 i Atlas Flora Danica, hvoraf de 174 regnes som hjemmehørende.

Artslisten på Allearter.dk er udarbejdet af Peter Wind (2013) og rummer 2.017 danske arter. Der arbejdes pt. på en omfattende opdatering, der bl.a. omfatter resultaterne af Atlas Flora Danica, nomenklatoriske og systematiske ændringer jf. Karlsson (2014) samt specifikke og generelle forhold vedrørende brugen af danske navne jf. Dansk Botanisk Forenings navneudvalg (se nedenfor).

På nær en række indslæbte arter og mange af de apomiktiske småarter er så godt som alle danske arter forsynet med et dansk navn (i alt 1.795 arter = 89 %). I de forskellige floraer ses dog ofte eksempler på arter, der optræder med to eller flere underarter, hvor underarterne har dansk navn men ikke arten. Omvendt er mange arter forsynet med flere danske navne, der veksler fra flora til flora. På baggrund af disse og andre uoverensstemmelser, nedsatte Dansk Botanisk Forening i 2012 et navneudvalg, der har til formål at udarbejde et sæt anbefalede plantenavne samt generelle retningslinjer for navngivning af karplanter.

Langt den overvejende del af de danske karplanter er terrestriske. Ca. 160 arter indgår i ”Danske vandplanter” (Moeslund (red.), 1990). Nogle få af disse lever i brak- eller saltvand - resten i ferskvand. Disse arter omfatter dog også former af visse sump- eller landplanter, der hyppigt vokser på oversvømmet bund.

Enkelte arter optræder som helsnyltere eller halvsnyltere. Af helsnyltere har vi i Danmark skælrod (Lathraea squamaria) samt en række gyvelkvælerarter (Orobanche). Af halvsnyltere har vi mistelten (Viscum album), arter af silke (Cuscuta) samt en række slægter, der tidligere blev placeret i maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae), men som nu placeres i gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae) - bl.a. kohvede (Melampyrum), skjaller (Rhinanthus) og øjentrøst (Euphrasia). Halvsnyltere har i modsætning til helsnyltere grønkorn, men kan ikke overleve uden næringstilskud fra andre planter.

Artslisten på Allearter.dk er udarbejdet af Peter Wind (2013) og er som nævnt under gennemgribende opdatering. Systematik og nomenklatur følger pt. Karlsson (2004).

Klassifikation

 Kategori Videnskabeligt navn Dansk navn
 Rige Plantae Planteriget
 Rækker 1. Magnoliophyta 1. Dækfrøede
2. Pinophyta 2. Nøgenfrøede
3. Pteridophyta 3. Karsporeplanter

Historisk oversigt

Adskillige danske floraer er udarbejdet gennem tiderne. Hertil kommer værker, der omhandler enkelte systematiske eller økologiske grupper, f.eks. orkideer, karsporeplanter, starer og vandplanter.

Med få års mellemrum sendes der en ny illustreret håndbog over den danske flora på markedet. Typisk rummer de dog kun et udpluk af den danske flora. En undtagelse er "Den store nordiske flora" (Mossberg et al., 1994) og især den stærkt udvidede opfølger til denne, "Den nye nordiske flora" (Mossberg & Stenberg, 2005; 2014), der dækker samtlige naturlige, såvel som introducerede, naturaliserede arter i Norden. Også "Danmarks vilde planter, bind 1-3" (Christiansen, 1970) fortjener at blive nævnt.

Floraer

  • I 1850 og 1851 udkom den første danske flora, udgivet af J. Lange. Den udkom i fire udgaver, den sidste i perioden 1886-88.
  • I 1860 udkom "Vejledning i den danske flora", af E. Rostrup, den første af i alt hele 20 udgaver af "Rostrups flora". Forskellige forfattere bearbejdede bogen gennem årene, senest A. Hansen i 1973 (Rostrup, Jørgensen & Hansen).
  • I 1890 blev den første af i alt syv udgaver af "Dansk ekskursionsflora" udgivet, af C. Raunkiær. Den senest udgave udkom i 1950, revideret af K. Wiinstedt.
  • I 1981 blev "Dansk feltflora" publiceret. Den udkom i 11 oplag, med enkelte små ændringer (Hansen).
  • I 2006 udkom "Dansk flora" (Frederiksen et al.). I 2012 udkom den i 2. udgave (Frederiksen et al.).

For en mere udførlig oversigt over de udgivne floraer, se hjemmesiden bag "Dansk flora".

Kortlægning

  • I perioden 1931-1980 publiceredes en række afhandlinger om planternes udbredelse - den såkaldte Topografisk-Botaniske-Undersøgelse.
  • Ovennævnte TBU-afhandlinger afsluttedes i 1989 med en bog med de mere generelle resultater af undersøgelsen samt udbredelseskort m.v. (Vestergaard & Hansen).
  • I perioden 1992-2011 har Dansk Botanisk Forening gennemført et atlasprojekt, Atlas Flora Danica, med det formål at kortlægge den danske flora. Resultater fra undersøgelsen er publiceret i bogværket af samme navn (Hartvig & Vestergaard (red.), 2015).

Generelle referencer

  • Buchwald, E., P. Wind, H.H. Bruun, P.F. Møller, R. Ejrnæs & H.E. Svart. 2013. Hvilke planter er hjemmehørende i Danmark? Flora og Fauna 118(3-4): 73-118.
  • Christiansen, M.S. 1970. Danmarks vilde planter, bind 1-3. København.
  • Flora og Fauna. 2003. Apomikter. Flora og Fauna 109(2). http://jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna2003-2.pdf
  • Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2006. Dansk flora. 1. udgave. Gyldendal. København.
  • Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2012. Dansk flora. 2. udgave. Gyldendal. København.
  • Hansen, K. (red.). 1981. Dansk feltflora, 1. udgave. København.
  • Hartvig, P & P. Vestergaard (red.). 2015. Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København.
  • Karlsson, T. 2004. Checklista över Nordens kärlväxter - version 2004-01-19. http://www2.nrm.se/fbo/chk/chk3.htm
  • Karlsson, T. 2014. Checklista över Nordens kärlväxter - version 2014-07-05. http://www.euphrasia.nu/checklista/
  • Lange, J. 1850-51. Håndbog i den danske flora. 1. udg. København.
  • Lange, J. 1886-88. Håndbog i den danske flora. 4. udg. København
  • Moeslund, B. (red.). 1990. Danske vandplanter. Miljønyt nr. 2, 1990. Miljøstyrelsen. Danmarks Miljøundersøgelser.
  • Mossberg, B., L. Stenberg & S. Ericsson. 1994. Den store nordiske flora (oversat af J. Feilberg & B. Løjtnant). Gads forlag. København.
  • Mossberg, B. & L. Stenberg. 2005. Den nye nordiske flora, 1. udgave (oversat af J. Feilberg). Gyldendal. København.
  • Mossberg, B. & L. Stenberg. 2014. Den nye nordiske flora, 2. udgave (oversat af J. Feilberg). Gyldendal. København.
  • Raunkiær, C. 1890. Dansk ekskursionsflora, 1. udgave. København.
  • Raunkiær, C. & K. Wiinstedt. 1950. Dansk ekskursionsflora, 7. udgave. København.
  • Rostrup, E. 1860. Vejledning i den danske flora, 1. udgave. København.
  • Rostrup, E., C.A. Jørgensen & A. Hansen. 1973. Den danske flora, 20. udgave. København.
  • Vestergaard, P. & K. Hansen (red.). 1989. Distribution of vascular plants in Denmark. Opera Botanica, bd. 96: 1-162.
  • Wind, P. 2013. Dansk plantetaksonliste. Version 27-05-2013. Upubl.

Artsspecifikke referencer i databasen